Du er ligesom alle andre. Du har den vildeste, kreative evne til at tænke! Og de fleste af os bruger meget tid på at tænke over, hvad andre tænker.
Jeg talte med en ung pige, som var blevet droppet af en fyr, som hun havde datet. Hun vidste ikke hvorfor. Hun havde brugt to måneder på at tænke over, hvad der var galt med hende, siden han ikke ville være sammen med hende længere.
Eller sagt med andre ord: Hun havde brugt to måneder på at regne ud, hvad han tænkte om hende. Men uanset, hvor længe hun tænker over, hvad der fik ham til at gøre som han gjorde, så vil det altid være hendes tanker om hans tanker. Hun vil aldrig kunne finde svaret hos sig selv.
Uanset hvor meget vi tænker over, hvad andre tænker, så vil vi aldrig kunne finde svaret i vores tanker.
Det er derfor det er så opslidende et job at holde styr på, hvad andre tænker om os: Det er en uendelig proces. Vi kan aldrig vide det. Vi kan tænke for evigt over det. Uden at vi når et sted hen.
Hvis vi vil vide det, må vi spørge. Og så er det op til den anden person at dele de tanker, som han eller hun har lyst til.
Det skøre er, at selvom folk så siger: Jeg kan godt lide dig eller det er okay, så er det ikke altid vi tror på dem! Så kan vi tanker alligevel begynde at tænker over, hvorvidt de mon nu mener det, som de siger.
Og så er vi tilbage igen: Uanset, hvor meget du tænker over det, så vil du aldrig kunne springe ind i hovedet på en anden og se, hvad de rent faktisk tænker. Det er deres tanker. I deres bevidstheds. Og vi kan ikke få adgang til dem - eller ikke selvom vi tænker meget over det med vores tanker.
Det er ligesom, at jeg tager temperaturen på mig selv for at vide om en anden har feber! Det virker ikke.
Min temperatur siger ikke noget om en andens temperatur. Mine tanker siger ikke noget om andres tanker.
Jeg er stoppet med at bruge mine tanker som indikator på, hvad andre tænker.
Fakta er et bedre pejlemærke: Har de rent faktisk sagt noget?
Jeg må have tillid til, at de giver udtryk for det, hvis der er noget, som de gerne vil have, at jeg skal forholde mig til. Indtil da vil jeg slet ikke have mulighed for at vide, hvad de rent faktisk tænker.
Vi vil SÅ gerne vide, hvad andre tænker. Vi vil så gerne regne det ud, så vi kan gøre det, som de gerne vil have. Men det bliver en uendelig konstruktion af fantasier, som nogle gange vil være rigtig, men som langt det meste af tiden vil ramme forbi.
Det kan være ret befriende at få øje på - sådan helt indefra. I det øjeblik du virkelig ser det, så vil du stoppe med at tænke over det - også selvom du gerne ville vide det. Du vil indse, at uanset hvor mange gange du tager temperaturen på dig selv, så giver det dig ikke viden om en andens feber.
Det er så energikrævende og gør os så forvirrede, fordi der er så mange muligheder, at vi helt kan miste fornemmelse af, hvad vi egentlig selv tænker.
Friheden opstår du opdager, at dine tanker om, hvad andre tænker ikke rummer værdi. Du vil stoppe med at interessere dig for dem - og så vil det blive langt lettere for dig at lytte til, hvad du selv rent faktisk mener.
Det betyder ikke, at du ikke skal lytte til andre eller spørge, hvis du er usikker på noget. Det befriende er bare, at du ikke længere behøver at forholde dig til alt det, som bare er fantasier i sin bevidsthed - og at du dermed får mere overskud til at forholde dig til det, som rent faktisk er vigtigt.