top of page

De Tre Principper og Lykke

Jeg tror, at det vigtigste for os alle her i livet er at have det godt. I ved følelsen indeni af lykke, trivsel, velvære og af at alt er okay. Ja tak. Og vi kender også alle til følelsen af ikke at have det godt. Det er ubehageligt. Vi har ikke lyst til at have det sådan.


I det samme vi mærker ubehaget, så dukker spørgsmålet op: Hvad skal jeg gøre for at få det godt igen?


Her opstår det paradoksale: Hvis vi har det dårligt, så har vi allerede gjort for meget. Det ved vi bare ikke, så derfor forsøger vi at gøre mere!

Det er derfor, at vi så let kan føle os fanget: Vi har det dårligt, og vi gør alt, hvad vi kan for at få det godt - og det virker ikke. Det kan være frustrerende og let skabe en oplevelse af håbløshed!


Det er ligesom at lede efter regnbuen. Du tror, at du kan finde den, men uanset hvor meget du forsøger vil du aldrig kunne nå den. Og jo mere du leder, jo mere opgivende vil du blive.


Det fleste siger, at løsningen er at gøre ingenting, men det vil først føles rigtigt for dig, når du har opdaget, at du allerede har det, som du leder efter.

Løsningen ligger et andet sted end der, hvor du leder. Det har du bare ikke opdaget endnu, så derfor bliver du ved med at lede efter den gode følelse de steder, hvor den ikke er.


Det du leder efter har du allerede!

Hvis det føles håbløst lige nu, så vil det skyldes, at du endnu ikke har opdaget, at du allerede har det, som du savner. I det øjeblik du ser det, så vil savnet fordampe.


De fleste af os leder efter lykken ude i verden: Jeg bliver lykkelig, når...

Når hvad? Hvad har du tilskrevet som kilden til din lykke?


Uanset hvad, så vil du gå galt i byen i det øjeblik du tror, at du kan få en god følelse ude fra verden. Det er utrygt. Alt ude i verden kan blive taget af dig. Og du vil hurtigt opdage, at selvom du var lykkelig i et kort øjeblik, så var følelsen kun kortvarig - og nu skal du så igen til at jage den gode følelse.


Lykken findes ikke ude i verden. Den findes inde i dig. Du har den allerede. Så hvorfor mærker du den ikke?

Det eneste, som skygger for lykkefølelsen er vores tanker.

Og paradoksalt nok, så er det selve jagten af den gode følelse, som skaber illusionen af at mangle noget. Det skaber alle tankerne om, at noget er forkert, og de tanker opleves ikke som lykke. Men lykken er der hele tiden. Du har den allerede, også når du ikke kan mærke den pga. tanker.


Hvis du får et glimt af dette, så vil dit behov for at gøre noget opløse sig. Du vil indse, at det ikke giver mening at lede efter noget, som du allerede har. Jagten vil ikke give mening mere.


Men du skal få øje på det før det vil føles sandt inde i dig.

2 kommentarer


Rebecca
22. jul.

Tak for et tankevækkende indlæg. Det rammer noget centralt – at vi ofte leder efter lykke udenfor os selv, mens den i virkeligheden allerede findes indeni. Når først man ser det, forsvinder savnet, og man kan møde verden på en helt anden måde. Måske gælder det samme for kærlighed. I stedet for at lede efter den "rette" derude, kan det handle om at mærke, at man allerede bærer noget helt og varmt i sig selv. Og når man er i kontakt med det, bliver man mere åben, mere nærværende – og pludselig opstår forbindelser, man ikke havde regnet med. Kærlighed findes ikke kun i en anden. Den findes også i mødet med sig selv.

Synes godt om
Walker
22. jul.
Svarer til

Dit raakt me, want ik herken dat zoeken naar geluk in iets buiten mezelf. Jarenlang dacht ik dat een relatie me compleet zou maken, dus ging ik op datingapps. Maar die gesprekken voelden oppervlakkig en ik kwam vaak mensen tegen die eigenlijk alleen maar geld wilden of niet serieus waren. Uiteindelijk besefte ik dat ik eerst zelf rust moest vinden voordat ik iets echt kon delen met een ander. Pas toen ik minder zocht, zag ik dat echte verbinding niet ontstaat door te dwingen. Ukreine werkt met een ander uitgangspunt, namelijk dat beide partijen al klaar zijn voor iets duurzaams en dat de begeleiding helpt om zonder druk te ontmoeten. Geen eindeloos gesprek zonder afspraak, maar duidelijkheid van bij het…

Synes godt om
bottom of page