top of page

Giv slip på, hvad tænker andre om dig


Hemmeligheden bag din uro...

Det er let at komme til at tro, at vi er afhængige af, at andre tænker noget positivt om os for at vi selv har det godt. Men sandheden er, at andres tanker om os aldrig kan påvirke, hvordan vi har det!


Du er allerede fri

- andres tanker kan ikke påvirker dig!


Det eneste du mærker er dine egne tanker!


Det vil altid være dine egne tanker om, hvad andre tænker, som skaber dine følelser!

Og det gør hele forskellen...


Hvor kommer din ubehagelige følelse fra?


I det øjeblik du kan mærke nogle negative følelser, vil du formentlig prøve at finde ud af, hvad der gør, at du har fået det dårligt.


Umiddelbart kan der være to mulige kilder til din uro:


- Andres negative tanker om dig

- Dine egne tanker om, hvad andre tænker om dig


De fleste af os er tilbøjelige til at tænke, at det er andres tanker om os, der skaber vores negative følelser. Men prøv at tænke følgende scenarier igennem:


  1. Du tror, at andre tænker noget negativt om dig uden at det er sandt: Du får det dårligt

  2. Andre tænker noget dårligt om dig, men du tænker ikke over det: Du har det godt.

Kan du se det?


Andres tanker om dig kan ikke påvirke dig direkte. Uanset hvor meget negativt de tænker om dig, så vil det først påvirke dig i det øjeblik du selv begynder at tænke på det! Og modsat kan du tænke et ubehag frem, selvom andre ikke tænker dårligt om dig.


Dit ubehag kommer fra dine egne tanker.


Uanset om dine tanker er rigtige eller forkerte, så vil det altid være dine egne tanker, som skaber dit ubehag. Du kan tænke, at dine tanker er ekstra ubehagelige, fordi du du tænker de er rigtige, men det er stadig dine egne tanker.


Tanker skaber følelser - og derfor kan dine dine tanke opleves så virkelige


Dine følelser kommer altså altid dine tanker - og du kan mærke dine følelser som fysiske fornemmelser i kroppen. Det er derfor, at det du tænker føles så virkeligt og vigtigt!


Hvis du ikke kunne mærke dine tanker, så ville du nok ikke tage dem så alvorligt...


Så langt så godt:

Du ved nu, at dit ubehag og negative følelser kommer fra dine egne tanker. Du kan mærke dem som følelser og fysiske fornemmelser i kroppen.


Man kan sige, at følelser er tankernes skygge.

Derfor vil en ny tanke også betyde en ny følelse.


Og allervigtigst: Uanset om det du tænker er rigtigt eller ej, så er løsningen den samme!


Løsningen er altid den samme


Det er ikke rart at være ked af det eller usikker. Derfor skal vi selvfølgelig også se på, hvad løsningen er - hvad der er vejen frem mod at få det bedre.


Der er helt overordnet to startegier eller måder at få det godt på igen.


Den forkerte løsning: At ændre andres opfattelse af dig

Hvis målet er at få andre til at tænke positivt om dig, så bliver du nødt til at arbejde på at ændre deres opfattelse af dig:

  • Du kan prøve at opføre dig på en bestemt måde

  • Du kan forsøge at overbevise dem om, at du er okay

  • Du kan please andre for at de skal kunne lide dig

Det er en omvej. Det er hårdt arbejde. Du kan ikke styre, hvad andre tænker om dig. Hvis de er i dårligt humør vil de måske tænke dårlige tanker om dig (og alle andre), uanset hvordan du opfører dig.


Den her løsning kan føles utrygt, fordi du prøver at styre noget, som du ikke har kontrol over.


Du er konstant på arbejde for at finde ro med den her løsning! Og du risikerer at få endnu flere tanker om, hvad andre tænker - og på den måde får du det selv bare endnu dårligere.


Den rigtige løsning: At lade dine tanker være og vente på nye tanker

Løsningen findes ved at se på den direkte kilde til din uro: Nemlig dine egne tanker!


I det øjeblik du får en ny tanke, vil du få en ny følelse.


Dine tanker er i flow. Der kommer automatisk nye til uden, at du skal gøre noget. Du er altså altid kun en tanke væk fra at have det godt.


Du kan ikke styre, hvilke tanker du får. Men du kan styre hvor alvorligt du tager de tanker, der kommer. Du behøver ikke at forstå eller analysere de negative tanker. Du kan bare lade dem være.


Tænk på de negative tanker som et dårligt radioprogram.

Du kan have radioprogrammet "Hvad tænker andre" kørende i baggrunden uden at du lytter efter, hvad der bliver sagt. Det stopper af sig selv - og så kommer der helt automatisk et nyt program til; altså nye tanker. Pointen er, at hvis du hele tiden analyserer eller prøve at tænke dig frem til, hvad andre synes, eller om det du sagde var dumt, så forlænger du det negative radioprogram. Du holder det kørende og dermed forlænger du også dit følelsesmæssige ubehag.


Løsningen er derfor at bruge mindre tid og energi på de tanker,

der popper om i dit hoved om, hvad andre tænker.


Du kan ikke styre hvilke tanker og følelser du får. Men du kan lade være med at give dem din opmærksomhed - og så vil de regulere sig helt af sig selv. Og du vil få det godt igen.


Hvad nu, hvis det er rigtigt, at de tænker negativt om mig?


Uanset om det du tænker er er rigtigt eller ej, så er det dine egne tanker, der skaber dine følelser. Og du kan altid selv bestemme, hvor meget opmærksom du vil give til dine egne tanker og følelser.


I det øjeblik du erfarer, at dine tanker og følelser falder til ro af sig selv, hvis du lader dem være, så vil du også erfarer, at du altid kan få du det godt igen. Uanset om de andre stadig tænker negativt om dig.


Hvis du gerne vil gøre noget, så vent med at tage stilling til det, indtil sindet igen er faldet til ro. Du vil altid kunne træffe bedre beslutninger, når du ser tingene mere klart og ikke er fanget i følelser og panik.


What to to - kort:

  1. Få øje på mekanismen: Det er dine tanker, der skaber dine følelser

  2. Tankerne må godt være der, men lad være med at give dem din opmærksomhed.

  3. Vent på at dine tanker og følelser falder til ro

  4. Beslut dig for ikke at sige eller gøre noget så længe du har det skidt.

  5. Tag stilling, hvad du vil gøre, når du har fået det godt igen



bottom of page