top of page

De tre principper - overtænkning vs. handlekraft

Tør du leve livet? Eller skal du ofte lige tage mod til dig?



Det er sjovt, hvordan vi - når vi lige skal tage mod til os - i virkeligheden ofte ender med at miste modet.

Vi får lige sat gang i alle tankerne om, hvordan det kan gå galt, og så mister vi modet til at sige eller gøre det, som vi egentlig gerne ville have gjort. Kender du den følelse?

Tænk over det: Hvad forhindrer dig i at gøre det, som du har lyst til?


Formentlig alle dine tanker om, hvad der potentielt kan ske, hvis du gør det, som du gerne vil. Tanker, som let holder os tilbage fra at gøre ting, som vi gerne vil.


Hvorfor sker det?

Din hjerne har til formål at holde dig i live. Den skal sikre, at du overlever. Så derfor vil den også scanne for fare og fortælle dig om potentielle trusler - som i virkeligheden ofte aldrig bliver til noget.

Hvis vi lytter meget til vores tanker, så kan vi derfor let få oplevelsen af at vi skal klare noget; at verden verden er et farligt sted. Men det er jo langt fra altid rigtigt.


Hjernen gør alt for at vi skal overleve. Det er dens opgave. Dens design.

Men den kan ikke skelne mellem om det den tænker rent faktisk sker eller om det bare er bekymringer om fremtiden. For hjernen er det lige skræmmende.


Det er derfor, at det er vigtigt at opdage, at VI SELV kan vælge, hvilke tanker vi gerne vil lytte til - og hvilke tanker vi ikke vil tage alvorligt.


Har du tænkt over, hvor tit vi bare køber præmissen om at det vores tanker fortæller os er rigtigt?


Bare fordi det foregår inde i vores eget hoved,

så er det ikke ensbetydende med at det er sandt.


Det kan det være en kæmpe befrielse at opdage, at det ikke er dine tanker, der styrer dig, men at du selv kan vælge om du vil lytte til tankerne eller ej.

Livet kan opleves mere let og frit, når tankerne mister deres magt over os.

Og husk, at historier om fremtiden sagtens kan mærkes ligeså skræmmende i kroppen, som hvis det rent faktisk skete.

Du kan altså ikke bruge dine følelser,

som indikator på om tankerne er værd at lytte til alle ej.


Dine følelser fortæller dig ikke om tanken er sand eller ej. Følelser fortæller dig bare, at du lige i dette øjeblik tror på en skræmmende tanke.


Det er DIG, der må vælge hvornår du vil tage dine tanker og følelser alvorligt.


Klik på nedenstående video, hvis du gerne vil inspireres til at se nærmere på overtænkning og handlekraft.

I videoen taler jeg om, hvordan mindre tænkning ofte fører til mere frihed og større handlekraft. Du er meget velkommen til at se med.




bottom of page