De tre Principper - kan livet give os en knockout, når det bare er tanker?

Er det bare tanker, når vi har det rigtig svært?

En af de øjenåbnere, som mange får når de begynder at se i retning af De tre Principper er, hvordan vores virkelighed er skabt fra øjeblik til øjeblik af tanker. Vi mærker altså ikke livet direkte, men altid igennem vores tanker omkring livet.


Men så er der bare det, at livet nogen gange gør ondt.


Vi mister vores fodfæste, fordi der sker noget, som gør os bange, kede af det eller vrede. I den sammenhæng kan det være svært at se, hvordan vores oplevelse kommer indefra. Det føles jo ikke sådan!


Og i de situationer, så kan sætningen "det er bare tanker" føles som om at vores oplevelse af livet ikke bliver taget alvorligt. Det kan føles som om vores oplevelse bliver negligeret.

Selvom vi ikke mærker livet direkte, men vores tanker om livet

- så kan vores tankeskabte oplevelse jo godt gøre ondt!

I de situationer, hvor livet bare gør ondt, har vi den i den grad brug for at blive forstået. Vi har brug for at blive set i, hvordan vi har det. Så for mig er der to vigtige pointer, når livet gør ondt:

For det første: At vise medfølelse og forståelse for den andens (eller vores egen) oplevelse. Oplevelse af livet føles virkeligt i det øjeblik, og det kan føles voldsomt ubehageligt. Selvom det er skabt indefra kan der jo godt ske ting i livet, som gør ondt.

For det andet: At vide, at personens oplevelse ikke er solid, fordi den altid vil være skabt af deres personlige tanker i det øjeblik. Det betyder, at de altid er okay inde bag deres oplevelse - og at deres oplevelse af livet altid rummer potentialet for at ændre sig i det næste øjeblik. Uanset vores oplevelse, så vil der altid kunne dukke nye tanker op.

Det lyder lidt paradoksalt, at vi kan være okay, når livet giver os en knockout

Har du lyst til at se med - og få en dybere forståelse for, hvordan det kan være sandt, så se med på min video YouTube.