Hvad skal du gøre med tankerne, når du ikke kan sove?


Kender du det med at tankerne kører rundt i dit hoved, når du gerne vil sove?


Måske du tænker:

- Hvad nu, hvis jeg ikke kan falde i søvn?

- Kan jeg nå det hele i morgen?

- Hvorfor kan jeg ikke sove?

- Hvad nu, hvis jeg er træt i morgen?

Løsningen er ikke at undgå tankerne eller prøve at tænke mere positivt. Det er kræver energi - og det er svært at falde i søvn, når du mentalt er taget på arbejde.

Den bedste strategi er at lade tankerne være


Problemet er ikke tankerne, men din kamp med tankerne!

Du kan ikke styre, hvilke tanker, der popper op i dit hoved, når du skal sove om aftenen. Det er uden for din kontrol. Det er ikke dig, der bestilt dem.

Til gengæld kan du selv bestemme, om du vil respondere på tankerne - eller om du mentalt bare giver slip og lader tankerne vandre frit.


Det er sjælden at aftentanker indeholder stor værdi,

så du behøver ikke lytte til indholdet i dine tanker.

Problemet er ikke dine tanker og følelser. De kommer og går. Ligesom bier, der kan summe rundt om dit hoved, indtil de flyver videre af sig selv.


Problemet opstår først, når du ikke vil have de tanker og følelser, som du nu en gang har. Det får dig til at kæmpe med dine tanker - og det er stort set umuligt at kæmpe og sove på samme tid!


Sæt et nyt mål!

Du kan ikke styre, hvornår du falder i søvn - så stop med at prøve! Det er ligesom at prøve at hygge dig, når du er i dårligt humør. Det fungerer ikke på kommando.


Hvis du har et mål om at falde i søvn eller sove et bestemt antal timer, så skaber det let endnu flere tanker om ikke at kunne sove. Det svarer til, at du prøver at få bierne væk ved at tilkalde nye bier. Det hjælper ikke - i stedet forstærker det ofte bare følelsen af håbløshed og oplevelsen af ikke at have kontrol.


Sæt dig i stedet et nyt mål, som du har indflydelse på. Måske det kan være et mål om at gøre de ting i livet, som er vigtige for dig - uanset om du sover eller ej. Eller at dit mål er at hvile dig, når du ligger i sengen. Uanset hvilke tanker og følelser, der kommer på besøg.


Lydfil: Har du lyst til at høre mere om, hvordan du lader tanker og følelser være, når du skal sove?

Lyt til min lydfil - klik her


What to do:

1. Sæt et nyt mål: Gør mindre for at falde i søvn, og tillad dig selv bare at hvile i stedet for at sove.


2. Lad dine tanker og følelser være. De behøver ikke din opmærksomhed før næste morgen. Lad dem summe uden at du kæmper med dem. På den måde bruger du mindre energi