top of page

Kan uvished føles godt? Set i lyset af De Tre Principper

En af de største indsigter jeg har fået efter mødet med De Tre Principper er, hvor befriende og trygt det føles at læne mig tilbage i "ikke at vide".

 

Det er så skørt, fordi jeg hele mit liv har troet, at jeg skulle regne ud, have styr på og planlægge fremtiden for at det skulle gå godt. Og nu er det gået op for mig, at uvisheden er så meget federe at hænge ud i.

 

Men sådan har det ikke altid været!

 

Jeg tror, at uvisheden er noget af det, som de fleste mennesker kæmper for at få styr på. Vi tror, at vi bliver mere trygge, hvis vi bare ved, hvad der kommer til at ske. Men:

 

Det er ikke uvisheden, som skræmmende os.

Det er de konstruerede tanker, som vi fylder uvisheden op med,

som vi bliver bange for.

 

Det kan føles skræmmende at overgive sig til ikke at vide, fordi vi tror at vi har mere styr på livet, hvis vi fylder tomrummet ud med tanker. Men oftest er det frygt-tanker, som vi fylder tomrummet ud med - og det er dem, som gør os bange!

  Uvished er ikke noget. Det er bare et tomt lærred. Hvordan føles ingenting? Hvis vi bare oplever et tomt sind. Et stille sind, så vil vi mærke vores essens. Det vil være ren bevidsthed - og det er den dybeste ro og kærlighed. Hvis vi putter tanker ovenpå ingenting. Hvis vi sætter en film på lærredet, så kan den opleves på alle måder - alt efter, hvilken film vi afspiller. Men så er det bare ikke længere ingenting. Så er det en film. Tanker, og dem kan vi selvfølgelig mærke.

Hvis vi først får øje på, at det ikke er uvisheden, som skræmmer os, så begynder vi at få et andet forhold til den.

 

Egentlig er uvisheden er jo vores helt naturlige tilstand. Det er livets udgangspunkt. For mig har det paradoksalt nok føltes både trygt og befriende, da jeg begyndte at overgive mig til "ikke at vide".

 

Jeg fik øje på, at uvished ikke er et problem,

men at det netop er fra dette tomrum at løsningerne kommer.

 

Jeg fik øje på, at det er langt mere trygt at falde til ro med, at vi ikke ved - end det er at kæmpe for at opretholde en illusion om kontrol og vished.

 

Det er fra et stille sind, at vi ser klarest. Det er fra et tomt sind, at der er plads til nye tanker. Vi behøver ikke at være bange for ikke at vide.  



Er du nysgerrig og vil du gerne se mere, så kan du se den video, som Belinda og jeg har lavet om netop at turde læne sig ind i uvished.  




 
 
 

Kommentarer


bottom of page