Psykolog Anne Stærk Dickenson         Rugbjergvej 20, Viby J          mail@annestaerk.dk         51346664

TIL PRIVATE

BEHANDLING

Jeg har arbejdet som psykolog i mere end 10 år og har en bred erfaring med behandling af forskellige psykologiske problemstillinger. Aktuelt er jeg særlig optaget af, hvordan det høje livstempo og de mange krav i vores hverdag let kan aktivere en følelse af utilstrækkelighed hos os, samt en følelse af magtesløshed. Derfor har jeg i mine behandlingsforløb ofte fokus på, hvordan man igen kan få indflydelse på eget liv og de problemstillinger, som man søger hjælp til.

Jeg er desuden optaget af, hvordan kroppen kan inddrages i behandlingen på en måde, der er hjælpsom for den enkelte klient. Det kan være igennem EMDR eller via biofeedback. Netop fordi mange af os lever et liv i overhalingsbanen er det centralt, at vi også har fokus på, hvordan vi kan bringe kroppen i ro. Det er nemlig når kroppen er i sin naturlige balance, at vi er bedst til at træffe vores valg og håndtere livets udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Læs mere om, hvordan jeg inddrager kroppen i behandlingen her.

SUPERVISION 

Foruden behandling tilbyder jeg også supervision af andre faggrupper, samt af psykologer på vej mod autorisation eller specialistuddannelsen (psykoterapi vokse).

UNDERVISNING / WORKSHOP

I min undervisningen har jeg ofte fokus på, hvordan psykologien kan anvendes aktivt i vores hverdagen. Jeg tager afsæt i teoretisk viden, men inddrager altid øvelser og konkrete teknikker, som du efterfølgende kan gå hjem og anvende i din hverdag. Kontakt mig, hvis du fx sammen med en flok veninder eller i arbejdsregi, ønsker at høre, hvad der kunne være et relevant for netop jer. Eksempler på temaer kunne være:

- Hvorfor handler jeg som jeg gør?

- Hvordan får jeg ro på i en tempofyldt hverdag?

- Hvordan gør jeg op med mine selvkritiske tanker?

- Hvad er vigtigt for mig i mit liv?

- Hvordan kan jeg få mit hjerte og hjerne til at samarbejde?

 

"Når vi bliver bevidste om vores udfordringer og problemer, kan vi gøre noget ved det"