top of page
Forfatters billedeAnne Stærk Dickenson

De tre Principper og følelser - et nyt syn på, hvad du kan bruge dine følelser til

Følelser er værd at lytte til. Det er bare ret afgørende, at vi ved, hvad de fortæller os!

Følelser siger IKKE noget om verden

Det er en almindelig misforståelse at tro, at følelser fortæller os noget om livet. Vi er vant til at tale om det, som om det er noget ude i verden, som er årsagen til vores følelse. Men det giver bare ikke helt mening.

Der er alt for mange eksempler på, hvordan det ikke kan være livet vi mærker:

  • Der er helt almindeligt at folk er bange for at flyve, men de har aldrig oplevet noget ubehageligt under deres flyveture.

  • Eller at nogle mennesker har sygdomsangst det meste af livet uden at de nogensinde oplever at blive alvorligt syge.

  • Vi kan let være kede af noget, der aldrig skete.

  • Eller vi kan være nervøse for en jobsamtale, som ender med at gå helt vildt godt.

Det er ikke livet vi mærker. Vi mærker vores tanker - og de skaber følelser i vores krop. Kender du ikke det med, at du kan få forskellige følelser i den samme situation?

Det er ikke verden vi mærker, men vores tanker om verden.

Situationen kan være den samme, men vores tanker har ændret sig

- og vupti, så har vi også en ny følelse.

Så hvad siger vores følelser noget om? De fortæller dig, hvordan du bruger din tænkning.


Følelser er feedback til os omkring vores tænkning

Vi mennesker har en kreative evne til at kunne tænke på alt i hele verden - og vi har derfor brug for at blive gjort opmærksomme på det, når vi tænker os selv vrede, angste eller kede af det.


Følelser er feedback til os omkring vores tænkning.

De fortæller dig noget om, hvorvidt du bruger din tænkning på en hjælpsom måde.

Følelser "vækker dig". De fortæller dig, at indholdet i din tænkning lige nu ikke er af den bedste kvalitet og at det måske er på tide at stoppe med at tænke videre. Følelser fortæller dig altså IKKE, at det du tænker på er sandt. Følelser fortæller dig derimod, at du lige nu er fanget af en ubehagelig tanke, som du tror er sand.

Nysgerrig - og lyst til at blive klogere på følelser?

Jeg har lavet flere videoer, som handler om følelser. Du kan se dem her:





Comments


bottom of page