Psykolog Anne Stærk Dickenson         Rugbjergvej 20, Viby J          mail@annestaerk.dk         51346664

FORSKNINGEN BAG 

Sammenhængen mellem HRV (Heart Rate Variability, variationen i din hjerterytme) og vores fysiske og psykiske trivsel er et område, der har fået meget fokus forskningsmæssigt. HRV omtales som en af de vigtigste biomarkører for vores fremtidige fysiske og psykiske trivsel. 

Biofeedback i forhold til HRV er en ikke-invasiv tilgang til at få indsigt i og måle på vores hjerterytme og vores autonome nervesystem, som spiller en afgørende rolle i forhold til vores sundhed og mentale funktionsniveau.  

HeartMath Instituttet i Californien er en af de førende organisationer indenfor området, og deres metode er baseret på mere end 20 års forskning. Forskningen bag deres teknikker og metode er publiseret i journaler som "The American Journal of Cardiology", "Global Advances in Health and Medicine", "Stress Medicine" and "the Journal of the American College of Cardiology". Men der findes også andre aktører indenfor biofeedback og hjerterytme. Organisationen EliteHRV er en af dem. 

Jeg er certificeret fra HeartMath Instituttet, og tager derfor udgangspunkt i deres forskning og kliniske praksis i mit arbejde, men jeg er også inspirereret af det bredere felt. 

Formålet med denne side er at formidle noget af den forskning, som der er lavet indenfor området

HRV og øget mental præstation (beslutningstagning):

Et studie publiseret i "International Journal of Psychophysiology" i maj 2019 viser, at man igennem vejtrækningen kan påvirke kroppens fysiologiske tilstand (målt ved HRV), samt at det øger den mentale præstationsevne målt på en udfordrende multible choice test. 

 

I forsøget opdeles forsøgspersonerne i to grupper. Eksperimentgruppen bruger vejtrækningen til at påvirke deres hjerterytme, mens kontrolgruppen ikke gør. Resultatet viste, at eksperimentgruppen klarede sig signifikant bedre på opgaven end kontrolgruppen. Det sås også, at kontrolgruppen rapporterede om øget stress under opgaven, hvilket ikke var tilfældet for eksperimentgruppen. Du kan læse mere om studiet her

HRV og øget kognitiv fleksibilitet:

Et studie publiseret i "Cognitive, Affective, & Behavioral Neuroscience" i april 2018 viste, at der var sammenhæng mellem de 90 deltageres HRV i hviletilstand og deres evne til at skifte kognitivt mellem opgaver. Individer med højere HRV havde mindre kognitive omkostninger ved at skifte fokus, hvilket er udtryk for højere kognitiv fleksibilitet. Du kan læse mere om studiet her

HRV og øget kognitiv præstation (målt på reaktionstid)

Studie lavet af HeartMath Institute med 30 forsøgsdeltgere, der bliver opdelt i 2 grupper. Begge grupper udfører en auditiv opgave i 10 min, hvor de hurtigst muligt skal reagere, når de hører en afvigende lyd. Herefter laver eksperimentgruppen en øvelse hvor de kommer i en kohærent tilstand, mens kontrolgruppen laver en aflapningsøvelse i 10 min. Herefter udfører de to grupper den auditive diskriminationsopgave igen. Der ses en signifikant forbedring i reaktionstid for eksperimentgruppen, mens der ikke er forskel i reaktionstid for kontrolgruppen. 

Resultaterne indikerer, at en selv-aktiveret kohærent tilstand kan have signifikant betydning for dit kognitive præstiaon. Studie er beskrevet i Science of the Heart vol1. Der er nu kommet en Science of the Heart vol. 2, som beskriver en masse forskellige studier omkring emnet. Du kan læse mere her

 

Vil du vide mere?

Link til HeartMath Instituttet: Læs mere her

Link til flere forskningsartikler (HeartMath): Læs mere her  

Link til EliteHRV: Læs mere her

Biofeedback er en videnskabelig baseret metode.

Den teknologiske udvikling har nu gjort metoden langt mere tilgængelig end tidligere. 

Norsk PhD undersøger biofeedback i forhold til børn:

Charlotte Fiskum har forsvaret sin PhD i maj 2019 omkring brugen af biofeedback i forhold til børn og psykiske vanskeligheder.

Det beskrives, hvordan forbindelsen mellem hjertet og hjernen (via f.eks. vagusnerven) er vigtig for adaptiv selvregulering, og at mindre fleksibel vagusregulering kan føre til nedsat psykisk trivsel. Resultaterne er foreløbige, men de peger på, at HRV kan bruges som et mål på en sådan dysregulering, idet lavere hjerteratevariabilitet ser ud til at være knyttet til mere psykopatologi og dårligere selvregulering. Du kan læse mere her

Grupper med biofeedback i Norge til personer, der er sygemeldt:

I Norge har en gruppe psykologer siden 2012 tilbudt gruppebehandling til personer der var sygemeldt fra arbejde eller i risiko for at blive det. Gruppetilbuddet var baseret på træning af biofeedback. Du kan læse om erfaringer i Tidsskrift for Norsk psykologforening. Find artiklen her

HRV og øget følelsesmæssig regulering (reduktion i angst og stress):

En meta-analyse af effekten af HRV biofeedback på stress og angst blev publiseret i 2017 i "Psychological Medicine". Forskerne fra Boston University konkluderede, at træning biofeedback og HRV ser ud til at være associeret med en stor reduktion i selvoplevet stress og angst. Du kan læse mere her